Kohærer: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet
SVG-billede
m tilføj
Linje 2:
[[Fil:Fritter.svg|thumb|Kohæreren, der blev videreudviklet af [[Guglielmo Marconi|Marconi]], består af metalpulver (prikkerne) indkapslet mellem to skrånende [[elektrode]]r (sorte) nogle få millimeter fra hinanden, forbundet til [[Terminal (elektronik)|terminaler]].]]
[[Fil:Rx marconi.jpg|thumb|Et radiomodtager kredsløb anvendt af Marconi, der anvender en kohærerdetektor ''(T)''. Den mekaniske "ryster" (dekohærer) er ikke vist. [[Ohmmeter]]et udgøres af batteriet (B) og (R). C<sup>1</sup> og C<sup>2</sup> er HF-[[drosselspole]]r.]]
En '''kohærer''' er en primitiv [[radiobølge]] diodedetektor, som blev anvendt tidligt i [[radiofoni]]ens historie. Men en kohærer er ''ikke'' en [[ensretterdiode]]. Det engelske navn '''coherer''' blev navngivet af professor [[Oliver Lodge]].<ref name="autocoherer"/>
 
KohærerenEn kohærerfunktion er først omtalt og anvendt af [[David Edward Hughes]] i 1878-1880 og blev muligvis opfundet omkringaf 1890samme.<ref afname="autocoherer"/> År 1891 anvender den franske videnskabsmand [[Édouard Branly]] en kohærerfunktion.<ref name="autocoherer"/> En kohærer består af metalpulver rørindkapslet mellem to typisk skrånende [[elektrode]]r (sorte) nogle få millimeter fra hinanden, forbundet til [[Terminal (elektronik)|terminaler]].
 
Når et radiosignal (eller jævnspænding) med tilstrækkelig styrke, påtrykkes den initielt højohms kohærer, vil den under påvirkning af radiosignaler få reduceret sin modstand betydeligt – og dette kan detekteres af et primitivt [[ohmmeter]]. Herefter skal kohæreren mekanisk rystes ('''dekohærer'''), så den er højohm igen – og så er den klar den klar til en ny radiodetektionscyklus.<ref name="autocoherer"/>
 
Kohæreren var en nøgleteknologi for datidens [[radio]], og var den første teknologi anvendt til at detektere radiobølger og dermed muliggjorde praktisk radiobølgebaseret [[trådløs kommunikation]] sammen med [[gnistsender]]e og [[buesender]]e.
 
Kohæreren blev grundlaget for radiomodtagelse omkring år 1900, og forblev bredt anvendt i omkring 10 år. '''Autokohæren''' blev opfundet af [[Jagadish Chandra Bose]] og anvendt af [[Guglielmo Marconi]] i 1901 til verdens første anerkendte interkontinentale radiotransmission.<ref name="autocoherer">[https://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.182.3304&rep=rep1&type=pdf Jagadish Chandra Bose: The Real Inventor of Marconi’s Wireless Detector] Citat: "...The present article puts forth the fact that the receiving device used by Marconi, a mercury autocoherer was invented by Sir Jagadish Chandra Bose. Bose was the first to report this invention in his paper [9] presented at the Royal Society...An improved version of the coherer called the autocoherer was used by Marconi in his 1901 experiment...Coherer: The name coherer was coined by Prof. Oliver Lodge [3]. Coherer is a two terminal device whose resistance drops sharply on application of a direct or alternating voltage more than a given threshold...David Edward Hughes uses some kind of a coherer. No use of mercury...3. V. J. Phillips, “The ‘Italian Navy Coherer’ Affair: A Turn of-the-Century Scandal,” Proc. IEE Series A., Vol 140, No. 3, pp. 175-185, May 1993. [Reproduced in IEEE, Vol 86, no. 1, pp. 248-258, January 1998]...", [https://web.archive.org/web/20211021223211/https://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.182.3304&rep=rep1&type=pdf backup]</ref>
 
Kohæreren blev afløst af de mere følsomme [[Elektrolytisk detektor|elektrolytiske detektor]] og [[krystaldetektor]]en og blev forældet, selvom kohæreren i 1950'erne en overgang blev anvendt i mindst ét [[radiofjernstyret]] stykke legetøj.<ref name="Lee">{{cite book