A priori: Forskelle mellem versioner

I modsætning til a priori står [[a posteriori]] (lat.:“fra det senere”), som er [[empiri]]sk erkendelse. Hvor a priori er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig. [[matematik|Matematiske]] love er også a priori, fordi de er evigtgyldige, og kommer før erfaringen. At 2 + 2 = 4 ved vi er sandt, det er ikke en erkendelse vi først skal erfare os til. Det samme gælder i [[euklidisk geometri]]skes læresætninger, da det ikke ville give mening at undersøge, om en trekants vinkelsum er 180 grader, da vi ved, at den ''nødvendigvis'' må være det. Hvis vi måler en trekant, og opdager, at den ikke er 180 grader, så tager vi det ikke som et tegn på, at en trekant har en anden vinkelsum end det vi tidligere antog, men at vi har målt forkert. Ligeledes, hvis vi har tre æbler i en kurv og lægger to æbler til, hvorefter vi tæller dem og kommer til tallet seks, så tager vi det ikke som et tegn på, at tre plus to er seks, men derimod som et tegn på, at vi har talt forkert. Disse antagelser er altså a priori i den forstand, at ligefyldigtligegyldigt hvad vi erfarer, og hvad vi opnår gennem erfaringen, vil det ikke ændre på antagelsen, da disse er ''nødvendigt sande''.