A priori: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Ingen redigeringsopsummering |
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
||
(32 mellemliggende versioner af 27 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
{{Ingen kilder|dato=marts 2018}}
'''A priori''' kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”. A priori er den [[erkendelse]], der er opnået via [[fornuft]]en alene. A priori kommer altså før [[erfaring]]en.
== Betydning ==
Filosoffen [[Immanuel Kant]] beskriver de [[transcendental]]e forudsætninger for al [[empiri]]sk erkendelse som ''a priori''. A priori er beskrevet som de fornuftserkendelser, der overhovedet gør empiri muligt. Begreber som [[tid]] og [[rum]] er a priori, fordi det ikke er muligt at erfare, uden anerkendelsen af disse. Det giver ikke mening at tale om en begivenhed, hvis den ikke har fundet sted i et rum, til en given tid. A priori er altså forudsætningen for al erkendelse.
I modsætning til a priori står [[a posteriori]] (lat.:“fra det senere”), som er [[empiri]]sk erkendelse. Hvor a priori er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig. [[matematik|Matematiske]] love er også a priori, fordi de er evigtgyldige, og kommer før erfaringen. At 2 + 2 = 4 ved vi er sandt, det er ikke en erkendelse vi først skal erfare os til. Det samme gælder i [[euklidisk geometri]]
== Filosofisk debat ==
Begrebet a priori er tæt forbundet med den [[erkendelsesteori|erkendelsesteoretiske]] debat. Det blev hævdet, at al erkendelse er a priori indenfor [[
== Se også ==
*[[A posteriori]]
*[[Immanuel Kant]]
*[[Tautologi]]
*[[Teleologi]]
[[Kategori:Erkendelsesteori]]
|