Regeringen Mette Frederiksen I: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet
I
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 74 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5
 
(23 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1:
{{harflertydig4|Ikke at forveksle med [[Regeringen Mette Frederiksen II]] (SVM-regeringen), der tiltrådte i december 2022}}
{{Infoboks regering
| startår = 2019
Linje 9 ⟶ 10:
| billedtekst =
 
| dato_dannet = [[27. juni]] [[2019 ({{Alder i år og dage|2019|06|27}} siden)]]
| dato_opløst = <!-- [[xx15. xxdecember]] [[20xx2022]] ({{Alder i år og dage|2019|06|27|20xx2022|xx12|xx15}}) -->
| forretningsministerium = Siden 2. november 2022
| forkortelse = S-regeringen
| kaldenavne =
Linje 22 ⟶ 23:
| portræt = 20190614 Folkemodet Bornholm Mette Frederiksen Socialdemokratiet 0285 (48063468172) (cropped).jpg
| regeringschef_siden = 27. juni 2019
| regeringschef_slut =15. december 2022
| viceregeringschef =
| antal_ministre = 20
Linje 42 ⟶ 43:
| efterfølgende =[[Regeringen Mette Frederiksen II|Mette Frederiksen II]]
}}
'''Regeringen Mette Frederiksen I''' har væretvar [[Danmarks regeringer|Danmarks regering]] siden 27.fra juni 2019.<ref>{{kilde |url=https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringentil |title=Ministredecember i regeringen |website=ft2022.dk |access-date={{dato|21-09-2019}}Regeringen |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20190921093054/https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen |archive-date=21. september 2019 }}</ref> Den ervar en etpartiregering af ministre fra [[Socialdemokratiet]] og efterfulgte [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]] efter rød bloks{{efn|[[Socialdemokratiet]], [[Radikale Venstre]], [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Enhedslisten]].<ref name="overblik">{{kilde |url=https://www.altinget.dk/artikel/183360-her-er-valgresultatet |title=Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019 |work=[[Altinget.dk|Altinget]] |date=6. juni 2019 |first1=Martin Lyngbæk |last1=Olsen |first2=Katrine Falk |last2=Lønstrup |first3=Daniel Bue |last3=Lauritzen |access-date=7. juni 2019}}</ref> [[Alternativet]]s dengang fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.<ref name="hjemmebane">{{kilde |url=https://www.berlingske.dk/politik/hoejborg-og-papes-hjemmebane-gav-kanonvalg-til-de-konservative |title=Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative |work=Berlingske |author=[[Ritzaus Bureau|Ritzau]] |date=6. juni 2019 |access-date=7. juni 2019}}</ref>}} valgsejr ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]]. Regeringsdannelsen blev bekendtgjort den 26. juni 2019 med virkning fra næste dag.<ref>{{kilde |url=http://kongehuset.dk/nyheder/regeringsdannelse-0 |title=Regeringsdannelse |date={{dato|26-06-2019}} |access-date={{dato|28-06-2019}} |website=kongehuset.dk}}</ref> {{pr.|2022|11}}Den hargennemgik i dersin væretlevetid fem ministerrokader.
 
Blandt hovedelementerne i regeringens tiltag har væretvar håndteringen af [[coronaviruspandemien]] med flere nedlukninger af landet og en række økonomiske hjælpepakker, vedtagelsen af en klimalov og senere opfølgningen heraf med en række [[klimapolitik|konkrete aftaler]], der skalskulle reducere Danmarks udledninger af [[drivhusgas]]ser med 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990), indførelsen af [[tidlig pension]] til personer, der har været mange år på [[arbejdsmarked]]et, og et såkaldt "nationalt kompromis" om [[sikkerhedspolitik]]ken, der vilhavde til hensigt at forøge udgifterne til [[Forsvaret]] væsentligt frem mod 2033 og desuden indebar en [[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold]], hvor omkring to tredjedele af vælgerne stemte ja til at afskaffe forbeholdet. I regeringens sidste år kom den tiltagende [[inflation]] til at spille en væsentlig rolle for den [[økonomisk politik|økonomiske politik]].
 
Regeringens håndtering af [[minksagen]] under coronaviruspandemien, hvor den i november 2020 iværksatte en aflivning af landets [[mink]] uden at have den fornødne lovhjemmel, førte til nedsættelsen af en [[granskningskommission]]{{snd}}[[Minkkommissionen]]{{snd}} og i oktober 2022 til udskrivning af [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalg til afholdelse 1. november]]. Ved valget gik Socialdemokratiet frem til 50 mandater. Trods detmandatfremgang havdevar regeringender ikke længereet densfolketingsflertal hidtidigebag flertalregeringens fortsættelse, og dagen efter valget indgav Frederiksen regeringens afskedsbegæring,. hvorefter denRegeringen fortsætterfortsatte som [[forretningsministerium]], indtil 15. december 2022, hvor den blev efterfulgt af [[regeringen Mette Frederiksen II]], en nyflertalsregering regeringbestående dannesaf [[Socialdemokratiet]], [[Venstre]] og [[Moderaterne]].
 
== Baggrund ==
{{uddybende|Folketingsvalget 2019#Regeringsdannelse}}
 
Ved [[FolketingsvalgFolketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] fik de fire partier, der pegede på [[Mette Frederiksen]] som statsminister (Socialdemokratiet, [[Radikale Venstre]], [[Socialistisk Folkeparti]] (SF) og [[Enhedslisten]]), tilsammen et flertal på 91 mandater. I den efterfølgende [[dronningerunde]] pegede disse partier på hende som [[kongelig undersøger]]. Derefter begyndte en 20 dage lang periode med forhandlinger, hvor Frederiksen mødtes med alle Folketingets partier. Den 27. juni nåede de fire partier til enighed om, at Socialdemokratiet ville danne en etpartiregering med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som [[støtteparti]]er. Samme dag underskrev dronning [[Margrethe 2.|dronningen]] en kongelig resolution, som indsatte Regeringenregeringen Mette Frederiksen I, og den nye regering blev præsenteret foran [[Amalienborg]].<ref>[https://www.tv2lorry.dk/artikel/ny-regering-her-mette-fs-ministerraekke ''Ny regering: Her Mette F.'s ministerrække''], TV 2 Nyheder, 27. juni 2019</ref>
 
{{anchor|forståelsespapir|forståelsespapiret}}
Regeringen præsenterede ikke et egentligt [[regeringsgrundlag]], som det havde været traditionen for de foregående mange års regeringer. I stedet blev de fire partier enige om en aftale om "politisk forståelse", et såkaldt "[[forståelsespapir]]". Det 18 sider lange ''Retfærdig retning for Danmark'' havde en styrket [[klimapolitik|klimapolitisk indsats]] som hovedpunkt. Målet var en reduktion af udslippet af {{CO2|link=y}} med 70{{nbsp}}% i forhold til basisåret 1990. Andre hovedpunkter i dokumentet var bekæmpelse af en stigende [[økonomisk ulighed|ulighed]], et opgør med [[centralisering]]en af Danmark, styrket [[velfærd]], uddannelse, [[integration af indvandrere|integration]] og et internationalt ansvar.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-se-den-politiske-aftale-den-ny-regering-og-laes-hvad-den-indeholder ''Overblik: Se den politiske aftale for den ny regering og læs, hvad den indeholder''], DR Tema, hentet 29. juni 2019</ref><ref name=forst>Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: [https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf ''Retfærdig retning for Danmark''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190929215325/https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf |date=29. september 2019 }}, Uddannelses- og Forskningsministeriet</ref>
 
== Initiativer ==
Linje 70 ⟶ 71:
=== Minksagen ===
 
I efteråret 2020 blev [[cluster 5]], en variant af [[SARS-CoV-2]] (det virus, der forårsager [[covid-19]]), opdaget. Varianten spredte sig fra mink til mennesker, og sundhedsmyndighederne frygtede, at den kunne forringe effekten af vaccinationer imod pandemien,. og derforDerfor besluttede regeringen på et møde i koordinationsudvalget den 3. november 2020, at samtlige danske mink skulle aflives.<ref>Holst, Bengt; Degn, Ole; Hansen, Mogens, [https://denstoredanske.lex.dk/mink "mink"], ''[[Den Store Danske]]'', hentet 12. juli 2022{{snd}}via [[Lex.dk]]</ref><ref name=minktidslinje>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidslinje-faa-overblikket-over-mink-sagen ''Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen''], [[DR]], 7. oktober 2021</ref> Dagen efter gav Mette Frederiksen besked om beslutningen på et pressemøde. Samme dag blev det imidlertid klart i Fødevareministeriet, at der manglede lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. I de efterfølgende dage gav myndighederne landets minkavlere besked om, at deres dyr skulle aflives. 8. november orienterede fødevareminister [[Mogens Jensen]] Folketingets partier om den manglende lovhjemmel. Regeringen forsøgte derpå at få vedtaget et minkforbud som en hastelov, men der var ikke flertal for den fremgangsmåde i Folketinget, og først 21. december blev en lov om aflivning og forbud mod minkavl vedtaget. På det tidspunkt var stort set alle mink allerede blevet aflivet, og Mogens Jensen var som følge af sagen fratrådt som fødevareminister den 18. november.<ref name=minktidslinje/><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/mogens-jensen-traekker-sig-som-foedevareminister-efter-minkskandale ''Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale''], DR, 18. november 2020</ref>
 
I december 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget at nedsætte en [[granskningskommission]], der skulle kulegrave håndteringen af minksagen.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/tidslinje-saadan-blev-en-smittet-mink-i-nordjylland-til-et-nedlagt-erhverv-og-en-vaeltet-minister "Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister"], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 14. oktober 2021</ref> Granskningskommisionen, som gik under navnet [[Minkkommissionen]], bestod af tre medlemmer med landsdommer [[Michael Kistrup]] som formand. Den begyndte sit arbejde i april 2021 og offentliggjorde sin beretning 30. juni 2022.<ref>{{kilde |url=https://www.ft.dk/ofte-stillede-spoergsmaal/akt_hvor-finder-jeg-materialerne-fra-minkkommission |title=Hvor finder jeg materialerne fra Minkkommissionen? |publisher=Folketinget |accessdate=12. juli 2022}}</ref> Kommissionen konkluderede, at statsministerens udtalelser på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set havde været groft vildledende, men at hun selv havde været uvidende herom. Mogens Jensen fik kritik for at have givet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår han fik besked om den manglende lovhjemmel, og en række embedsmænd, herunder [[departementschef]]erne fra [[Statsministeriet]], [[Justitsministeriet]] og [[Fødevareministeriet]] samt [[rigspolitichefen]], fik skarp kritik af deres optræden i sagen.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/2022-06-30-overblik-her-er-de-vigtigste-pointer-fra-minkkommissionens-beretning "OVERBLIK: Her er de vigtigste pointer fra Minkkommissionens beretning"], ''nyheder.tv2.dk'', hentet 12. juli 2022</ref> Derpå tildelte et folketingsflertal bestående af de fire partier i regeringens eget parlamentariske grundlag inklusive Socialdemokratiet en [[Næse (politik)|næse]] til Mette Frederiksen og Mogens Jensen for deres rolle i minksagen. Oppositionspartierne i [[Blokpolitik|blå blok]] samt [[Frie Grønne]] lavede en mindretalsudtalelse, hvor de opfordrede statsministeren til at trække sig og udskrive valg til Folketinget.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-faar-en-naese-sin-rolle-i-minksagen ''Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen''], DR, 5. juli 2022</ref> Radikale Venstre krævede, at regeringen skulle udskrive nyvalg senest ved Folketingets åbning i oktober 2022, ellers ville partiet stemme for et mistillidsvotum.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/radikale-freder-mette-frederiksen-men-vil-have-hurtigt-folketingsvalg Radikale freder Mette Frederiksen – men vil have hurtigt folketingsvalg. DR.dk 2. juli 2022.]</ref>
 
=== Økonomisk politik ===
 
Regeringen harindgik hovedsageligt indgået sine finanslovsforlig med sit parlamentariske grundlag. Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik i december 2019 forlig om finansloven for 2020. Finansloven indebar bl.a. indførelse af minimumsnormeringer i børnehaver, højere afgifter på cigaretter og bæreposer samt flere pædagoger og flere penge til folkeskolen.<ref name=dst>[https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer/Okonomisk_politisk ''Økonomisk-politisk kalender''], [[Danmarks Statistik]], hentet 11. juli 2022</ref><ref>[https://www.altinget.dk/artikel/her-er-hovedpunkterne-i-aftalen-om-finansloven "Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven"], ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', 2. december 2019</ref> I december 2020 blev samme forligskreds enige om finansloven for 2021. Den var præget af coronaepidemien, men satte blandt andet også penge af til såkaldte generationsforureninger (dvs. større og langvarige forureningsproblemer<ref>[https://mst.dk/affald-jord/jordforurening/generationsforureningerne/ ''Generationsforureningerne''], [[Miljøstyrelsen]], hentet 11. juli 2022</ref>), flere penge til ungdomsuddannelserne og hurtigere indfasning af minimumsnormeringer.<ref name=dst/><ref>[https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/202236-overblik-her-er-hovedpunkterne-i-finansloven "Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven"], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 6. december 2020</ref> I december 2021 indgik samme forligskreds samt [[Kristendemokraterne]] forlig om finansloven for 2022. Udover en grøn delaftale og en såkaldt coronavinterpakke med en styrkelse af sundhedsvæsenet prioriterede finanslovsforliget blandt andet udbygning af havvindmølleparker, en styrkelse af læreruddannelsen og gratis tandpleje for 18-21-årige.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/251301-her-er-hovedpunkterne-i-finansloven "Klasseloft, drikkevand og fødegange: Her er hovedpunkterne i finansloven for 2022"], ''Altinget'', 6. december 2021</ref> I august 2022 fremlagde regeringen sit fjerde finanslovsforslag, der bar præg af den kraftigt stigende inflation i 2022 med bl.a. et forslag om at øremærke knap 2 mia. kr. i 2023 til særlig inflationshjælp.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/260926-faa-et-overblik-her-er-regeringens-forslag-til-finansloven-for-2023 Få et overblik: Her er regeringens forslag til finansloven for 2023. Altinget.dk 31. august 2022.]</ref> Som følge af det efterfølgende folketingsvalg blev der imidlertid ikke indgået noget finanslovsforlig, inden regeringen gik af.
 
I maj 2020 indgik regeringen en aftale med [[Venstre]], Radikale Venstre, SF og [[Alternativet]] om en reform af det [[Kommunal udligning|kommunale udligningsssystem]]. Udligningsreformen justerede en række stilleskruer i den kommunale udligning og tilførte samtidig flere statslige penge til kommunerne. I alt omfordelte reformen knap 20 mia. kr. imellem kommunerne. Generelt fik kommuner i landets yderområder flere penge på bekostning af især områderne omkring København og Aarhus.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/se-kortet-her-er-vinderne-og-taberne-af-den-nye-udligningsreform "Se kortet: Her er vinderne og taberne af den nye udligningsreform"], ''Altinget.dk'', 5. maj 2020</ref><ref>[https://www.altinget.dk/artikel/fem-nedslag-i-aftalen-om-ny-kommunal-udligning "Fem nedslag i aftalen om ny kommunal udligning"], ''Altinget'', 6. maj 2020</ref>
 
Regeringen nedsatte i 2020 en ekspertkommission for såkaldte [[andengenerationsreform]]er, ledet af professor og tidligere [[vismand]] [[Nina Smith]].<ref>Schou, Poul, [https://denstoredanske.lex.dk/andengenerationsreformer "andengenerationsreformer"], ''Den Store Danske'', hentet 12. juli 2022{{snd}}via [[Lex.dk]]</ref> Kommissionen, der senere blev døbt Reformkommissionen, præsenterede i april 2022 sine første anbefalinger til andengenerationsreformer, der især fokuserede på uddannelsessystemet, blandt andet større vægt på voksen- og [[efteruddannelse]].<ref>[https://reformkommissionen.dk/nyheder/reformkommissionen-praesenterer-sine-foerste-anbefalinger/ "Reformkommissionen præsenterer sine første anbefalinger"], ''Reformkommissionen.dk'', 6. april 2022</ref>
 
Den stigende inflation medførte flere forskellige tiltag i løbet af 2022. I juni 2022 indgik regeringen en aftale med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative om bl.a. en højere ældrecheck til pensionister i 2022-2024, en særlig udbetaling på 2.000 kr. til en række modtagere af [[overførselsindkomst]]er og en midlertidigt lavere elafgift.<ref>[https://www.bt.dk/forbrug/storstilet-hjaelpepakke-nogle-faar-tusinder-af-kroner-men-for-de-fleste-er-det Storstilet hjælpepakke: Nogle får tusinder af kroner, men for de fleste 'er det peanuts'. BT.dk 25. juni 2022.]</ref> I august 2022 blev der indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om et midlertidigt loft for huslejestigninger i de ca. 160.000 lejemål, hvor lejen blev direkte påvirket af den løbende inflation.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-26-flertal-indgaar-aftale-om-loft-for-huslejestigninger Flertal indgår aftale om loft for huslejestigninger. nyheder.tv2.dk 26. august 2022.]</ref>
 
=== Overførselsindkomster ===
Linje 86 ⟶ 89:
I oktober 2020 indgik regeringen en aftale med [[Dansk Folkeparti]], SF og Enhedslisten om at indføre en ny tilbagetrækningsordning kaldet [[tidlig pension]] for personer, der har tilbragt mindst 42 år på [[arbejdsmarked]]et. Ydelsen, der også blev kendt under navnet "Arnepension", havde været et centralt socialdemokratisk valgløfte i valgkampen inden folketingsvalget i 2019. Ordningen blev finansieret ved en kombination af flere forskellige tiltag, blandt andet indførelsen af en særlig beskatning af [[Finansiel service|den finansielle sektor]] og en besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.<ref>[https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/ny-ret-til-tidlig-pension/ ''Ny ret til tidlig pension''], Beskæftigelsesministeriet, hentet 12. juli 2022</ref><ref>Greve, Bent, [https://denstoredanske.lex.dk/Tidlig_pension "Tidlig pension"], ''[[Den Store Danske]]'', hentet 5. juli 2022{{snd}}via [[Lex.dk]]</ref>
 
Indførelsen af tidlig pension vurderedes ved indførelsen at reducere beskæftigelsen med ca. 10.000 personer på længere sigt. Ifølge forståelsespapiret skulle initiativer, der reducerer beskæftigelsen, modsvares af andre initiativer, der forøger beskæftigelsen i mindst samme omfang.<ref>[https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/ministersvar/hans-andersen-v-spoerger-beskaeftigelsesministeren-peter-hummelgaard-hvordan-regeringen-agter-at-modvirke-faldet-i-beskaeftigelse-som-foelge-af-a "Hans Andersen (V) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, hvordan regeringen agter at modvirke faldet i beskæftigelse som følge af »Aftale om en ny ret til tidlig pension«"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20221008223433/https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/ministersvar/hans-andersen-v-spoerger-beskaeftigelsesministeren-peter-hummelgaard-hvordan-regeringen-agter-at-modvirke-faldet-i-beskaeftigelse-som-foelge-af-a |date= 8. oktober 2022 }}, ''Altinget'', 22. oktober 2020</ref> I september 2021 fremlagde regeringen et udspil med navnet "Danmark kan mere I", og med udgangspunkt heri indgik den i januar 2022 et forlig med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om en reformpakke, der blandt andet indebar lavere dimittendsatser for nyuddannede ledige, midlertidigt højere dagpenge for ledige med mindst to års beskæftigelse og fire års [[akasse]]medlemskab, samt lempelse af modregningsreglerne i [[Social pension|sociale pensioner]]. Reformpakken beregnedes at forøge den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer.<ref>[https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/danmark-kan-mere-i/ ''Danmark kan mere I''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220712142224/https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/danmark-kan-mere-i/ |date=12. juli 2022 }}, Beskæftigelsesministeriet, hentet 12. juli 2022</ref>
 
Et af punkterne i forståelsespapiret var nedsættelsen af en ydelseskommission, der skulle afhjælpe problemer med [[fattigdom|børnefattigdom]], understøtte, at flere kommer i beskæftigelse, og samtidig indrette ydelsessystemet mere enkelt, altsammen indenfor en udgiftsneutral ramme. [[Ydelseskommissionen]] blev nedsat i december 2019 med forskningsdirektør, tidligere [[vismand]] [[Torben Tranæs]] som formand, og den afleverede en rapport med sine anbefalinger i maj 2021.<ref>[https://bm.dk/media/17892/ydelseskommissionen-afrapportering-web.pdf ''Ydelseskommissionen: Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem''] (rapport), Beskæftigelsesministeriet, maj 2021</ref> På baggrund heraf blev der i juni 2022 indgået en aftale mellem de fire partier bag forståelsespapiret samt Alternativet og Kristendemokraterne om et nyt kontanthjælpssystem.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/flertal-klar-med-aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem "Kontanthjælpsaftale er på plads: "Det er børnenes kontanthjælpsreform" "], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 14. juni 2022</ref> Aftalen gav større tilskud til børnefamilier, afskaffede det eksisterende kontanthjælpsloft og indførte i stedet en indkomsttrappe med faste niveauer for den maksimale offentlige støtte til kontanthjælpsmodtagere. Aftalen blev delvis finansieret ved at afskaffe [[boligstøtte]] ved [[forældrekøb]]. Størstedelen af aftalen forudsattes dog finansieret indenfor de samlede finanspolitiske rammer i forbindelse med finansloven for 2023.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/nyt-permanent-boernetillaeg-og-afskaffelse-af-kontanthjaelpsloft-her-er-den-nye-aftale-om-kontanthjaelp "Nyt permanent børnetillæg og afskaffelse af kontanthjælpsloft: Her er den nye aftale om kontanthjælp"], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 14. juni 2022</ref>
Linje 92 ⟶ 95:
=== Klimapolitik ===
 
[[Klimapolitik]]ken havde en fremtrædende placering i forståelsespapiret,<ref>[https://www.zetland.dk/historie/sOJv6LMn-a85E2rzd-3d9fe "Den nye regering har for første gang nogensinde klima øverst på Danmarks dagsorden. Her er dens politik, endevendt"], ''[[Zetland (netmedie)|Zetland]]'', 27. juni 2019</ref> og i december 2019 indgik regeringen en bred aftale i Folketinget om en ny klimalov. Loven indførte officielt et dansk mål om at reducere udledningen af [[drivhusgasser]] med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 og opnå fuld klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig skal der ifølge loven indføres bindende delmål undervejs, første gang for 2025. Klimaministeren skal hvert år i september redegøre for regeringens planer for at nå målene, og Folketinget skal vurdere, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-12-06-danmark-faar-en-ny-klimalov "Danmark får en ny klimalov"], ''nyheder.tv2.dk'', 6. december 2019</ref><ref>[https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-lander-bred-aftale-om-ny-klimalov "Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: "I dag har vi skrevet danmarkshistorie" "], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 6. december 2019</ref> Klimaloven har dermed indført et fast årshjul for Danmarks klimapolitik.<ref>[https://www.regeringen.dk/media/10651/pjece-koereplan-for-et-groent-danmark.pdf ''Køreplan for et grønt Danmark''], Regeringen, september 2021</ref><ref>[https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l117/20191_l117_som_fremsat.pdf "Forslag til Lov om klima"] (lovforslag nr. L{{nbsp}}117), fremsat 26. februar 2020, ''[[Folketingstidende]]''</ref>
 
I de efterfølgende år blev der indgået en række forskellige aftaler på klimaområdet.<ref>[https://kefm.dk/aftaler-og-politiske-udspil ''Aftaler og politiske udspil'']{{Dødt link|date=juli 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, [[Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet]], hentet 12. juli 2022</ref> Det største enkeltstående bidrag kom fra en aftale om en grøn skattereform i juni 2022 mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indførte en [[CO2-afgift|{{CO2}}-afgift]] på 750&nbsp;kr.&nbsp;pr. ton {{CO2}} i 2030 for virksomheder udenfor EU's kvotehandelssystem og 375 kr. for virksomheder indenfor. Aftalen forventedes ved indgåelsen i sig selv at reducere udledningen med 4,3 mio ton {{CO2}} i 2030, mens øvrige aftaler mv. i regeringens embedsperiode forventedes at bidrage med reduktioner på tilsammen 8,8 millioner ton {{CO2}}. Der restererresterede dermed pr. 1. juli 2022 ifølge regeringens beregninger en manko på 5,8 mio. ton {{CO2}} for at nå reduktionsmålet i 2030.<ref>[https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/juni/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-en-ambitioes-groen-skattereform/ ''Regeringen indgår bred aftale om en ambitiøs grøn skattereform''], Finansministeriet, 24. juni 2022</ref>
 
For at få nogle bud på, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget, nedsatte regeringen i februar 2021 et ekspertudvalg, det såkaldte [[Svarer-udvalget|Svarer-udvalg]]. Det kom med sine anbefalinger i februar 2024.<ref>[https://skm.dk/aktuelt/publikationer/rapporter/groen-skattereform-endelig-afrapportering Grøn skattereform - endelig afrapportering] [[Skatteministeriet]], 22. februar 2024</ref>
 
=== Udenrigs- og forsvarspolitik ===
Mette Frederiksens politiske fokus som oppositionsleder i 2015-2019 var først og fremmest nationalt, og Danmarks internationale politik, herunder ikke mindst EU-politikken, havde en meget begrænset plads. Socialdemokratiets politik pegede i retning af et mindre engagement i EU.<ref name=lex2>Olesen, Thorsten Borring, [https://denstoredanske.lex.dk/Mette_Frederiksen "Mette Frederiksen"], ''Den Store Danske'', hentet 12. juli 2022</ref> Det var derfor udtryk for et markant kursskifte, da regeringen i marts 2022 på baggrund af [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|Ruslands invasion af Ukraine]] indgik et såkaldt "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" med Venstre, SF, Konservative og Radikale Venstre.<ref>Ida Marie Lomholt Wismann; Anne Klejsgaard Friis (27. maj 2022), [https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-05-27-socialdemokratiets-kovending-fra-ubetydeligt-til-afgoerende-paa-faa-maaneder "Socialdemokratiets kovending: Fra ubetydeligt til afgørende på få måneder"], ''nyheder.tv2.dk''</ref> Kompromisset medførte et markant løft af udgifterne til [[Forsvaret]], som senest i 2033 skalskulle udgøre 2 % af Danmarks [[bruttonationalprodukt]], udskrivning af en [[Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet|folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold]] og en målsætning om, at Danmark skulle gøres uafhængigt af russisk gas.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/folkeafstemning-og-udfasning-af-russisk-gas-her-er-den-store-forsvarsaftale "Overblik: Her er forsvarsaftalen"], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 6. marts 2022</ref> Folkeafstemningen blev afholdt den 1. juni 2022 og resulterede i et stort ja med 66,9 % af stemmerne for afskaffelse af forsvarsforbeholdet.<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/historisk-resultat-for-foerste-gang-smider-danmark-et-af-vores-eu "Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold"], ''[[Berlingske]]'', 1. juni 2022</ref>
 
=== Andre tiltag ===
Linje 103 ⟶ 108:
Regeringen indgik i december 2020 et flerårigt politiforlig med et bredt flertal bestående af Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og [[Nye Borgerlige]]. Politiaftalen medførte blandt andet 450 ekstra stillinger som [[politibetjent]].<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/dagens-overblik-venstre-staar-udenfor-bredt-politiforlig-mens-enhedslisten-for-foerste-gang-er-med "Dagens overblik: Venstre står udenfor bredt politiforlig, mens Enhedslisten for første gang er med"], ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', 16. december 2020</ref>
 
I juni 2021 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at ændre kriterierne for at fordele ansøgere til landets [[Gymnasiale uddannelser i Danmark|gymnasiale uddannelser]]. Formålet var at modvirke etnisk og social opdeling af elever i byerne og et faldende elevtal på en række udkantsgymnasier, og aftalen byggede på et forslag fra en ekspertgruppe året før. En nyhed i aftalen var, at elevernes forældres indkomst fremover udover transporttid og elevernes egne ønsker ville indgå som et af kriterierne i fordelingen.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/forstaa-ny-aftale-saadan-skal-gymnasieeleverne-fordeles "Forstå ny aftale: Sådan skal gymnasieeleverne fordeles"], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 11. juni 2021</ref> Aftalen blevvar debatteretmeget omdiskuteret blandt både politikere, eksperter og i befolkningen, og den var generelt upopulær.<ref> {{kilde | author=Laura Friis Wang | title=Børne- og undervisningsminister: Sammenblanding af gymnasieelever er en dannelsesrejse for dem | work=[[Dagbladet Information|Information]] | date=9. juni 2022 | url=https://www.information.dk/indland/2022/06/boerne-undervisningsminister-sammenblanding-gymnasieelever-dannelsesrejse | access-date=18. november 2022}}</ref> I maj året efter blev nogle af elementerne justeret i en tillægsaftale mellem forligspartierne, bortset fra Dansk Folkeparti, der i mellemtiden havde trukket sig fra aftalen.<ref>[https://www.information.dk/indland/2022/05/fri-gymnasievalg-myte-tre-andre-ting-vide-nye-gymnasieaftale Det fri gymnasievalg er en myte og tre andre ting, du skal vide om den nye gymnasieaftale. Information.dk 24. maj 2022.]</ref>
 
I maj 2022 præsenterede regeringen et nyt fireårigt medieforlig indgået med SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen medførte en forøget bevilling til [[DR]], omfordelte samtidig den offentlige [[mediestøtte]] fra de store landsdækkende til lokale og regionale [[Massemedie|medier]] samt indførte en afgift på [[streamingtjeneste]]r på 6 % af deres danske omsætning.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/afgift-paa-streamingtjenester-omfordeling-af-mediestoetten-og-flere-penge-til-dr-faa-overblik-over-medieforliget-her Afgift på streamingtjenester, omfordeling af mediestøtten og flere penge til DR: Få overblik over medieforliget her], [[Altinget.dk|''Altinget'']], 21. maj 2022</ref>
Linje 110 ⟶ 115:
Som konsekvens af Minkkommissionens beretning samme måned oplyste Radikale Venstres leder, [[Sofie Carsten Nielsen]], i juli 2022, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg senest ved [[Folketingets åbning]] 4. oktober, ville partiet vælte regeringen ved et [[mistillidsvotum]]. Dette kunne imidlertid i praksis først lade sig gøre efter Folketingets åbningsdebat 6. oktober, hvorfor Radikale udskød fristen.<ref>{{kilde |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-04-radikale-venstre-giver-mette-f-en-ekstra-dag-til-at-udskrive-valg|title=Radikale Venstre giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg|last=Ritzau|date=4. oktober 2022|work=[[TV 2]]|access-date=4. oktober 2022}}</ref> 5. oktober udskrev Frederiksen valg til afholdelse 1. november.<ref>{{kilde |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-udskriver-folketingsvalg-afholdes-1-november|title=Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg: Afholdes 1. november|last=Eller|first=Emil|date=5. oktober 2022|work=[[DR]]|access-date=5. oktober 2022}}</ref>
 
[[Meningsmålinger forud for folketingsvalget 2022|Meningsmålinger forud for valget]] antydede, at Socialdemokratiet ville få dets dårligste valgresultat i knap 120 år efter procentdel af stemmer; med 27,5 % af stemmerne endte partiet dog med at få sit bedste resultat siden [[Folketingsvalget 2001|valget i 2001]].<ref name="Bilgrav 2022">{{kilde | url=https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften | title=Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften |work=[[Berlingske]] | accessdate=3. november 2022 |date=2. november 2022 |first=Lisa Maria | last=Bilgrav}}</ref><ref>{{kilde | title=Grønland sikrer rødt flertal efter gyser | work=[[Politiken]] | date=2. november 2022 | url=https://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg_2022/art9060224/Gr%C3%B8nland-sikrer-r%C3%B8dt-flertal-efter-gyser | language=da | access-date=3. november 2022}}</ref> Dette gav dem 50 mandater, en fremgang på to i forhold til valget i 2019.<ref name="Bilgrav 2022" /> Rød blok fik et snævert flertal på 90 mandater{{snd}}men fordi Radikale Venstre ikke længere støttede Socialdemokratiets etpartiregering, var regeringens flertal baseret på dens hidtidige [[Parlamentarisk grundlag|parlamentariske grundlag]] væk,<ref name="Jørgensen 2022">{{kilde | author=Jørgenssen, Steen A. | title=Mette Frederiksen har indgivet sin afsked – her er, hvad der sker nu | work=[[Jyllands-Posten]] | date=2. november 2022 | url=https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14549269/mette-frederiksen-har-indgivet-afskedsbegaering-til-dronningen-nu-skal-partierne-forbi-amalienborg/ | access-date=3. november 2022}}</ref> og 2. november indgav Mette Frederiksen derfor regeringens afskedsbegæring med henblik på at danne en regering over den politiske midte.<ref>{{kilde | url=https://www.altinget.dk/artikel/frederiksen-bejler-over-midten-vi-skal-se-om-ikke-vi-kan-danne-en-bred-regering-og-jeg-udelukker-ikke-nogen | title=Mette Frederiksen bejler over midten: "Jeg udelukker ikke nogen" | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=2. november 2022 | first=Daniel Bue | last=Laurtizen | accessdate=3. november 2022}}</ref> Regeringen fortsætterfortsatte som forretningsministerium under de efterfølgende regeringsforhandlinger, der varede indtil enflertalsregeringen ny[[Regeringen regeringMette bliverFrederiksen indsatII]] med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre og [[Moderaterne]] blev dannet 15. december 2022.<ref name="Jørgensen 2022" /><ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mette-frederiksen-har-dannet-flertalsregering Mette Frederiksen har dannet flertalsregering. kristeligt-dagblad.dk 13. december 2022.]</ref>
 
== Ministre i regeringen ==
{{Regeringstabel start|hiderefcol=y|showvalgtsomcol=y|shownummer=y}}
Linje 118 ⟶ 124:
| minister1 = [[Mette Frederiksen]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = [[Folketingsmedlem|MF]]
Linje 127 ⟶ 133:
| minister1 = [[Nicolai Wammen]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
Linje 136 ⟶ 142:
| minister1 = [[Jeppe Kofod]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = [[Europaparlamentsmedlem|MEP]]{{efn|Som konsekvens af ministerudnævnelsen udtrådte Jeppe Kofod af [[Europa-Parlamentet]]. [[Marianne Vind]] indtrådte derfor i stedet dér.<ref>{{kilde |url=https://www.altinget.dk/navnenyt/marianne-vind-s-afloeser-jeppe-kofod-i-europa-parlamentet |title=Her er Jeppe Kofods afløser i Parlamentet |work=[[Altinget.dk|Altinget]] |access-date={{dato|28-06-2019}} |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20190628172639/https://www.altinget.dk/navnenyt/marianne-vind-s-afloeser-jeppe-kofod-i-europa-parlamentet |archive-date=28. juni 2019 }}</ref>}}
Linje 148 ⟶ 154:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2=[[Mattias Tesfaye]]|minister2_start=2. maj 2022|minister2_valgtsom=MF|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 5
Linje 157 ⟶ 163:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minster2=[[Astrid Krag]]|minister2_valgtsom=MF|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=21. januar 2021|minister2=[[Astrid Krag]]|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 6
Linje 166 ⟶ 172:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2=[[Jeppe Bruus]]|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=4. februar 2022|minister2_valgtsom=MF|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 7
Linje 172 ⟶ 178:
| minister1 = [[Dan Jørgensen]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
Linje 186 ⟶ 192:
| minister2 = [[Rasmus Prehn]]
| minister2_start = 19. november 2020
| minister2_slut =15. december 2022
| minister2_parti = Socialdemokratiet
| minister2_valgtsom = MF
Linje 199 ⟶ 205:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2=[[Magnus Heunicke]]|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=21. januar 2021|minister2_valgtsom=MF|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 10
Linje 208 ⟶ 214:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=4. februar 2022|minister2_valgtsom=MF|minister2=[[Trine Bramsen]]|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 11
Linje 219 ⟶ 225:
| minister2 = [[Flemming Møller Mortensen]]
| minister2_start = 19. november 2020
| minister2_slut =15. december 2022
| minister2_parti = Socialdemokratiet
| minister2_valgtsom = MF
Linje 228 ⟶ 234:
| minister1 = [[Pernille Rosenkrantz-Theil]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
Linje 240 ⟶ 246:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2_start=4. februar 2022|minister2=[[Morten Bødskov]]|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_valgtsom=MF|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 14
Linje 251 ⟶ 257:
| minister2 = [[Jesper Petersen]]
| minister2_start = 16. august 2021
| minister2_slut =15. december 2022
| minister2_parti = Socialdemokratiet
| minister2_valgtsom = MF
Linje 260 ⟶ 266:
| minister1 = [[Simon Kollerup]]
| minister1_start = 27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
Linje 272 ⟶ 278:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2=[[Kaare Dybvad]]|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=2. maj 2022|minister2_valgtsom=MF|minister2_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 17
Linje 286 ⟶ 292:
| minister2_parti = Socialdemokratiet
| minister2_valgtsom = MF
|minister3_parti=Socialdemokratiet|minister3=[[Peter Hummelgaard]]|minister3_valgtsom=MF|minister3_start=4. februar 2022|minister3_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 18
Linje 295 ⟶ 301:
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
|minister2=[[Kaare Dybvad]]|minister2_valgtsom=MF|minister2_parti=Socialdemokratiet|minister2_start=21. januar 2021|minister3=[[Christian Rabjerg Madsen]]|minister3_parti=Socialdemokratiet|minister3_valgtsom=MF|minister3_start=2. maj 2022|minister2_slut=2. maj 2022|minister3_slut=15. december 2022}}
{{Regeringstabel minister
| nummer = 19
Linje 301 ⟶ 307:
| minister1 = [[Lea Wermelin]]
| minister1_start =27. juni 2019
| minister1_slut =15. december 2022
| minister1_parti = Socialdemokratiet
| minister1_valgtsom = MF
Linje 315 ⟶ 321:
| minister2 = [[Ane Halsboe-Jørgensen]]
| minister2_start = 16. august 2021
| minister2_slut =15. december 2022
| minister2_parti = Socialdemokratiet
| minister2_valgtsom = MF
Linje 337 ⟶ 343:
 
=== 4. februar 2022 ===
Den 3. februar 2022 trak regeringens støtteparti [[Enhedslisten]] sin støtte til transportminister [[Benny Engelbrecht]], som derved trak sig.<ref>{{kilde |url=https://www.berlingske.dk/politik/benny-engelbrecht-traekker-sig-som-transportminister |title=Benny Engelbrecht trækker sig som transportminister |work=[[Berlingske]] |date=3. februar 2022 |accessdate=12. juli 2022}}</ref> Dagen efter præsenterede statsminister [[Mette Frederiksen]] derfor en ministerrokade for dronning [[Margrethe 2.|Dronningen]]. Forsvarsminister [[Trine Bramsen]] blev ny transportminister og minister for ligestilling, skatteminister [[Morten Bødskov]] blev ny forsvarsminister og Socialdemokratiets politiske ordfører [[Jeppe Bruus Christensen|Jeppe Bruus]] blev ny skatteminister. Samtidig blev ligestillingsområdet overført fra beskæftigelsesministeriet til transportministeriet, således at beskæftigelsesminister og minister for ligestilling [[Peter Hummelgaard Thomsen|Peter Hummelgaard]] fremover kun var beskæftigelsesminister.<ref>{{kilde |url=https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/nye-ministre-i-regeringen-1/ |title=Nye ministre i regeringen |date=4. februar 2022 |publisher=[[Statsministeriet]]}}</ref>
 
=== 2. maj 2022 ===
Linje 348 ⟶ 354:
;Kilder
{{reflist}}
{{Arvefølge|[[Danmarks regeringer]]|[[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]]<br />28. november 2016{{snd}}27. juni 2019|Nuværende[[Regeringen Mette Frederiksen II]]<br />sidenSiden 2715. junidecember 20192022}}
 
{{Arvefølge|[[Danmarks regeringer]]|[[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]]<br />28. november 2016{{snd}}27. juni 2019|Nuværende<br />siden 27. juni 2019}}
{{Danmarks regeringer}}
 
[[Kategori{{DEFAULTSORT:Regeringen Mette Frederiksen|, Mette ]]1}}
[[Kategori:Regeringen Mette Frederiksen I| ]]