Poul Henningsen: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
|||
(14 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 23:
}}
'''Poul Henningsen''' ([[9. september]] [[1894]] i [[Ordrup]] – [[31. januar]] [[1967]] i [[Hillerød]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|poulhenningsen}}</ref>) var en dansk
== Biografi ==
=== Barn- og ungdom ===
[[Fil:Poul and Tage Henningsen.jpg|left|thumb|Poul Henningsen (t.v) sammen med sin bror Tage.]]
PH blev født i [[1894]] officielt som søn af Mads og Agnes Henningsen<ref>[http://www.dr.dk/skole/Dansk/Danske_forfattere/Poul_henningsen/poul-henningsen.htm Poul Henningsen (1894-1967) | Dansk | DR<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, men var i virkeligheden resultatet af
PH tog [[realeksamen]] [[1910]] og stod i murerlære. I årene [[1911]]-[[1917|17]] gik han på [[Københavns Tekniske Skole|Det tekniske Selskabs Skole]] og gik tre semestre på [[Danmarks Tekniske Universitet|Polyteknisk Læreanstalt]] i [[1914]]<ref>
I [[1919]] blev PH gift med [[Else Strøyberg]], et ægteskab der varede til [[1942]]. I [[1943]] blev han gift med [[Inger Henningsen]], der
PH var en hovedskikkelse inden for [[kulturradikalisme]]n i [[1930'erne]]. Allerede i [[1920'erne]] havde han markeret sit samfundskritiske syn som redaktør og udgiver af tidsskriftet ''[[Kritisk Revy]]''.
=== PH-lampen ===
Linje 50:
=== Danmarksfilmen ===
{{uddybende|Danmarksfilmen}}
Han lavede i [[1935]] en Danmarks[[film]], den meget omtalte danske dokumentarfilm med det oplagte navn ''[[Danmarksfilmen]]''. Den er et hverdagsbillede af Danmark i [[1930'erne]] og var bestilt af [[Udenrigsministeriet]] for at åbne udlandets øjne for Danmark som turist- og industriland. Producenten var [[Poul Eibye]], som havde været filmfotograf hos [[Peter Elfelt]] og været tilknyttet [[Nordisk Film]]. [[29. april]] 1935 havde ''Danmark'' forpremiere for pressen og særlige indbudte i [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]] i København. Bortset fra positive anmeldelser fra ''[[Social-Demokraten]]'' og ''[[Arbejderbladet]]'' vakte filmen forargelse – ikke mindst sammenklipningen af billeder: en overvældende række gæster til [[Amalienborg]] ser ud til at stige ud af den samme [[bil]]. Straks efter ses en overvældende række [[Tuborg|Tuborg-flasker]] på et samlebånd.
[[4. juni]] 1935 blev der afholdt et møde om filmen på [[Christiansborg]] ledet af udenrigsminister [[Peter Munch]]. Hverken PH eller Eibye var inviteret. Efter en del diskussion lovede Udenrigsministeriet at bidrage med 6.000 kr, hvis atten af filmens 120 scener blev fjernet, blandt andet et klip med en pløjende landmand i korte bukser. [[Bernhard Christensen]]s "negermusik" skulle udskiftes med den danske "sangskat", som [[Holger Drachmann]]s ''Midsommervise''. Der blev efter krav fra [[Industrirådet]] indlagt klip fra en kunstindustriudstilling. Den reviderede udgave fik premiere i [[Odense]]s "Fønix-teater" 18. november. Den blev senere forkortet.
Linje 118 ⟶ 119:
Kollektionen dækker 4 musikinstrumenter:
[[Fil:Poul Henningsen - piano.jpg|thumb|Piano]]
* '''PH Flyglet''', 1930. PH Flyglet eller på engelsk [[PH Grand Piano]] blev designet af Poul Henningsen i 1930. Det var for datiden et banebrydende design for et flygel, og PH Flyglet skiller sig til stadighed ud som et unikt musikinstrument og dansk designikon. En gammel udgave af PH Flyglet står placeret på den permanente udstilling på Designmuseum Danmark. Poul Henningsen udtalte om designet, at han ikke ønskede at følge nogen mode, hvorfor der heller ikke er andre linjer på flyglet end de naturlige, og han understregede, at han ønskede at trænge gennem det smagsmæssige møbel og ind til det ganske smagløse instrument, der med Poul
* '''PH Pianette''', 1935. Det lille pianette blev designet af Poul Henningsen i 1935. Oprindelig blev det udført af den danske klaverproducent, Andreas Christensen, der indstillede produktionen for flere årtier siden. PH Pianettet blev oprindelig produceret med den såkaldte akustiske spinet teknik, der ikke længere er i produktion, og nye modeller bliver derfor udført med digital teknik. Kabinettet udføres som de gamle modeller med en kombination af træ, metal-lameller på fronter og kanten beklædt i læder.
* '''PH Bueflyglet''', 1937. Det er mindre kendt end PH Flyglet med glaslåg, men PH Bueflyglet er nu også sat i produktion af firmaet bag de øvrige PH pianoer og PH møbler. Det fremstår med smukke organiske materialer og en formgivning i et lyst og let skandinavisk formsprog i modsætning til det traditionelle og mere tunge, sorte flygel. I modsætning til det ikoniske PH Flygel med glaslåg fremstår PH Bueflyglet med et langt mere diskret design, hvor buerne på låget har en slående lighed med Operahuset i Sydney, som den danske arkitekt Jørn Utzon designede flere årtier efter PH Bueflyglets tilblivelse. Ligheden med Operahuset i Sydney understreger dermed også de musikalske og akustiske kvaliteter af dette unikke flygel, der produceres i absolut højeste kvalitet.
Linje 188 ⟶ 189:
* "Sproget" (1936, mel. [[Bernhard Christensen]])
* "Byens Lys" (1937, mel. [[Bernhard Christensen]], fra revykomedien [[Op og ned med Jeppe]])
*
* "[[Man binder os på mund og hånd|Man binder os paa Mund og Haand]]" (1940, mel. [[Kai Normann Andersen]], fra revykomedien [[Dyveke (revy)|Dyveke]])
* "[[I dit korte liv]]" (1941, mel. [[Kai Normann Andersen]], fra [[Dagmar Revyen]])
Linje 195 ⟶ 196:
* "Månen er rund"
* "Humanistvise" (mel. [[Bernhard Christensen]])
* "[[Fandens
* "Een verden"
* "Kains Vise"
Linje 241 ⟶ 242:
Flyglet blev præsenteret på udstillingen ''Dit Hjem'' i [[Forum København|Forum]] den [[1. oktober]] 1931 af Andreas Christensen som et flygel, model PH. Allerede dengang vakte PH flyglet stor begejstring.
En dansk producent købte rettighederne til at genoptage produktionen i samarbejde med Copenhagen Piano og Blüthner og flyglet er i dag i produktion igen.<ref>https://www.copenhagenpiano.dk/</ref> Målet med at genoptage produktionen er, at forene design og lyd. Lyden er væsentlig forbedret i den nuværende produktion af flyget, da alle flygler fremstilles hos den førende tyske producent Blüthner ved Leipzig. Det er dansk design i verdensklasse og flyglet er med til at sætte Danmark på verdenskortet, når det gælder kunst. I dag bruges flyglet som salonflygel og til mindre koncerter og har fået verdensomspændende anerkendelse, specielt i [[Kina]].<ref>[http://www.phpianos.com http://www.phpianos.com]</ref>
== Litteratur ==
Linje 260 ⟶ 261:
* [http://www.phpianos.com Blüthner PH-flygel]: (tysk flygelfabrikant)
* [http://bobedre.dk/designere/klassiske-designere/poul-henningsen Poul Henningsen Galleri]
* [https://forfatterweb.dk/henningsen-poul Poul Henningsen] på [[Forfatterweb.dk]]
== Se også ==
* [[Kulturradikalisme]]
* ''[[
* [[Dansk design]]
* [[Poul Henningsens Plads]]
|