Poul Henningsen: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

== Biografi ==

=== Barn- og ungdom ===

[[Fil:Poul and Tage Henningsen.jpg|left|thumb|Poul Henningsen (t.v) sammen med sin bror Tage.]]

 

 

 

 

=== PH-lampen ===

 

 

 

 

Han levede af indtægten fra sine berømte PH-lamper og brugte den frihed, det gav ham, til at skrive revyviser som ''[[Ølhunden]]'', der blev sunget af [[Osvald Helmuth]], og ''Gribe efter blanke ting'' (''Man binder os på mund og hånd...''), der handlede om den [[Tyskland|tyske]] [[censur]], og som blev sunget af [[Liva Weel]]. Han indledte samarbejder med [[Bernhard Christensen]] og [[Kai Normann Andersen]].

 

=== Danmarksfilmen ===

 

[[4. juni]] 1935 blev der afholdt et møde om filmen på [[Christiansborg]] ledet af udenrigsminister [[Peter Munch]]. Hverken PH eller Eibye var inviteret. Efter en del diskussion lovede Udenrigsministeriet at bidrage med 6.000 kr, hvis atten af filmens 120 scener blev fjernet, blandt andet et klip med en pløjende landmand i korte bukser. [[Bernhard Christensen]]s "negermusik" skulle udskiftes med den danske "sangskat", som [[Holger Drachmann]]s ''Midsommervise''. Der blev efter krav fra [[Industrirådet]] indlagt klip fra en kunstindustriudstilling. Den reviderede udgave fik premiere i [[Odense]]s "Fønix-teater" 18. november. Den blev senere forkortet.

I 1930'erne advarede PH mod [[nazisme]]n – og [[stalinisme]]n. Han udgav bogen ''Hva' mæ kulturen?'' ([[1933]]), som var en skarp kritik af det kulturelle miljø i Danmark. Han langede især ud efter socialdemokraterne, hvis kulturpolitikere han anså for dovne og uambitiøse. Han sluttede bogen med et lille rids af den tyske [[kulturpolitik]] og advarede mod den latente [[fascisme]], han sporede i den hjemlige kulturpolitik.

 

 

Det var på høje tid, for det viser sig, at en [[Terrorisme|terrorgruppe]] under løjtnant [[Wilfred Petersen]]s alternative nazistparti havde planlagt at indebrænde Poul Henningsen og familie i hans rækkehus i [[Ordrup]]. Litteraten [[Hans Hertel]] opdagede tilfældigvis et avisklip, der kædede Poul Henningsens flugt sammen med en [[landsforræder]]sag fra [[1947]], og sagen fremgår af Hertels bog, som udkom i [[2012]]. I [[1948]] mødte en ung mand op på Poul Henningsens adresse. Hertel har identificeret ham som den dengang 25-årige Johannes Lahn, der var med i Wilfred Petersens gruppe, og Lahn berettede til PH, at han og et par kammerater i 1943 havde planlagt mordbranden på Henningsen og familie. Motivet for det planlagte angreb kan måske være, at PH i Dagmarrevyen på [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] havde hånet nazilederen Wilfred Petersen.<ref>[http://politiken.dk/kultur/ECE1780575/nazigruppe-ville-draebe-dansk-stjernearkitekt/ "Nazigruppe ville dræbe dansk stjernearkitekt"], ''[[Politiken.dk]]'', 13. oktober 2012.</ref>

* '''PH Det Store Sminkebord''', 1920. Poul Henningsen troede på, at funktionaliteten af et produkt var essentielt for et godt design. Det ses tydeligt med det store PH Sminkebord. Det er designet med 5 dybe skuffe og et indbygget spejl. Når det ikke er i brug, kan spejlet blive foldet ned, så at man kan bruge bordet som et konsol bord eller skrivebord. PH Det store Sminkebord fås med massive messingben, hvor knoppen på benet er hævet lidt over gulvhøjde således, at benet står med et smalt stykke som en anden stilethæl.

* '''PH Skabet''', 1921. Poul Henningsen ville med PH Skabet fra 1921 skabe et værk som man altid kunne fremvise. PH Skabet er opbygget i 3 store dele, hvor man kan gemme ting væk, men også har en mulighed for at fremvise det funktionelle opbevaringsbehov på en elegant facon. Privatliv var også taget i betragtning, så PH tilføjede en lås på hver at lågerne. Det store PH Skab fremstår visuelt som en slank krop med de smalle paneler på både låger og sider.

* '''PH Slangestolen''', 1932. PH Slangestolen er nok PH’s mest kendte og afbillede design-ikon blandt de utallige varianter af møbler, som PH designede over årene. Det er ikke uden grund. PH Slangestolen er en skulptur og et kunststykke. Slangestolen består af kun et langt rør, der med spiralbevægelsen fra fod, over sæde og til ryg afføder det helt karakteristiske, dynamiske træk i Poul Henningsens design, hvad enten det gælder møbler, flygler, lamper, huse og udstillingsarkitekturen. Ligesom i den internationale modernismes formsprog repræsenterer PH-spiralen den nye tekniske verden, ’maskinealderen’ og det moderne frigjorte menneske i dynamisk bevægelse mod fremtiden. Som var den en mekanisk fjeder drejer den cirkulære taburet sig op fra gulvet, og når man sidder på den genkaldes slangehovedets bevægelser fra side til side. Som en finurlig men ikke uvæsentlig detalje er stålrøret bøjet imod urets retning. PH Slangestolen var del af en større kollektion af stålrørsmøbler, som Poul Henningsen præsenterede ved datidens Købestævne i Fredericia i 1932. Grundet PH Slangestolens innovative og distinktive karakter af elegante former bliver den set på med stor interesse og er betragtet som en af de danske design ikoner, der også er en del af den permanente udstilling på Designmuseum Danmark i København. De første udgaver af PH Slangestolen blev formet og bøjet i hånden af stærke smede, og manglen på produktionsteknologi gjorde, at den på tidspunktet for designet aldrig blev sat i serieproduktion. Selv i dag er det en meget betydelig udfordring at PH Slangestolen såvel som PH Slangetaburetten, men en enkelt fabrik i Schweiz er i dag i stand til at serieproducere PH Slangemøblerne med små tolerancer og på grundlag af det originale design.

* '''PH Slangetaburetten''', 1932. Spiralbevægelsen er en stadigt genkommende, dynamisk figur i Poul Henningsens design, i både møblerne, lamperne, husene og udstillingsarkitekturen. Ligesom i den internationale modernismes formsprog repræsenterer PH-spiralen den nye tekniske verden, ’maskinalderen’ og det moderne frigjorte menneske i dynamisk bevægelse mod fremtiden. Som var den en mekanisk fjeder drejer den cirkulære taburet sig op fra gulvet. I selskab med PH Slangestolen er PH slangetaburetten et af de mest genkendelige designs fra Poul Henningsen. PH Slangetaburetten står permanent på Designmuseum Danmark sammen med de andre klassikere fra Poul Henningsen såsom PH Flyglet, PH Slangestolen såvel som de ikoniske PH Lamper. Poul Henningsen er citeret for at sige: “Vi ønsker ikke en ny form, medmindre den er dikteret af målet”. Denne måde at tænke på ledte ham til hans designs af både PH Slangestolen and PH Slangetaburetten. Det er bemærkelsesværdigt, at stålrøret på PH Slangetaburetten såvel som på PH Slangestolen er bøjet imod uret. Det var ikke muligt i 1930’erne at lave en serieproduktion af PH Slangetaburetten, og den blev aldrig sat i nogen serieproduktion i Poul Henningsens levetid.

 

Kollektionen dækker 4 musikinstrumenter:

* '''PH Pianette''', 1935. Det lille pianette blev designet af Poul Henningsen i 1935. Oprindelig blev det udført af den danske klaverproducent, Andreas Christensen, der indstillede produktionen for flere årtier siden. PH Pianettet blev oprindelig produceret med den såkaldte akustiske spinet teknik, der ikke længere er i produktion, og nye modeller bliver derfor udført med digital teknik. Kabinettet udføres som de gamle modeller med en kombination af træ, metal-lameller på fronter og kanten beklædt i læder.

* '''PH Bueflyglet''', 1937. Det er mindre kendt end PH Flyglet med glaslåg, men PH Bueflyglet er nu også sat i produktion af firmaet bag de øvrige PH pianoer og PH møbler. Det fremstår med smukke organiske materialer og en formgivning i et lyst og let skandinavisk formsprog i modsætning til det traditionelle og mere tunge, sorte flygel. I modsætning til det ikoniske PH Flygel med glaslåg fremstår PH Bueflyglet med et langt mere diskret design, hvor buerne på låget har en slående lighed med Operahuset i Sydney, som den danske arkitekt Jørn Utzon designede flere årtier efter PH Bueflyglets tilblivelse. Ligheden med Operahuset i Sydney understreger dermed også de musikalske og akustiske kvaliteter af dette unikke flygel, der produceres i absolut højeste kvalitet.

* 1964 redaktør på forbrugerbladet [[Tænk]]

 

* [[Springende Vers]] (1951)

* [[Livas Regeringstid]] (1952)

* ''Muslingeskallen'' i [[Tivoli]], København (1941-42, fjernet 1949)

* Engbakkevej 22, [[Charlottenlund]] (1942, ombygget)

* Bro over søen i Tivoli, København (1943, nedtaget 1945)

* Parterrehaven i Tivoli, København (1943, sammen med [[G.N. Brandt]])

** (eget sommerhus) Gammel [[Skagen]] (1964)

** Dyssevænget 8, [[Vejby Strand]] (1965)

* Sommerhus, Odinsvej 3, Vejby Strand (1966)

 

* "Sproget" (1936, mel. [[Bernhard Christensen]])

* "Byens Lys" (1937, mel. [[Bernhard Christensen]], fra revykomedien [[Op og ned med Jeppe]])

* "[[Man binder os på mund og hånd|Man binder os paa Mund og Haand]]" (1940, mel. [[Kai Normann Andersen]], fra revykomedien [[Dyveke (revy)|Dyveke]])

* "[[I dit korte liv]]" (1941, mel. [[Kai Normann Andersen]], fra [[Dagmar Revyen]])

* "Månen er rund"

* "Humanistvise" (mel. [[Bernhard Christensen]])

* "Een verden"

* "Kains Vise"

* "Kartoffeltyven" (mel. [[Bernhard Christensen]])

* "Nu sner det (Nu sner det, nu sner det)"

 

== Møbler og lamper ==

 

== Flygler ==

 

 

 

== Litteratur ==

 

== Referencer ==

{{wikiquoteen}}

{{Commonscat}}

* {{Filmperson}}

* [http://acflygler.wordpress.com Andreas Christensen] PH-flygel

* [http://bobedre.dk/designere/klassiske-designere/poul-henningsen Poul Henningsen Galleri]

 

== Se også ==

* [[Kulturradikalisme]]

* [[Dansk design]]

 

{{autoritetsdata}}

{{FD|1894|1967|Henningsen, Poul}}

[[Kategori:Designere fra Danmark]]

[[Kategori:Arkitekter fra Danmark]]