(24 mellemliggende versioner af 16 andre brugere ikke vist)
Linje 1:
{{Ingen kilder|dato=oktober 2015}}
{{Eftersyn}}
{{Eftersyn|dato=november 2008}}
'''Kardinaldyderne''' var fra den førkristne oldtid de fire anlæg i mennesket: [[visdom]], [[retfærdighed]], [[mod]] og [[selvbeherskelse]]. (Eller '''Kardinaldyderne''' er en betegnelse fra oldtidens [[Grækenland]]. De omfatter de fire egenskaber: Retfærdighed, selvbeherskelse, mandighed og visdom.) Med [[kristendom]] men blev der tilføjet yderligere tre: [[tro]], [[håb]] og [[kærlighed]].
De gamle grækere anerkendte fire dyder: [[visdom]], [[retfærdighed]], [[Mod (følelse)|mod]] og [[selvbeherskelse]]. Med [[kristendom]]men blev der tilføjet tre: [[tro]], [[håb]] og [[kærlighed]]. (De tre kaldes [[de teologiske dyder]]. De teologiske dyder og kardinaldyderne er ikke det samme.)
På den måde kunne disseDe syv kardinaldyder balancereopvejede de [[syv dødssynder]], så der opstod en [[symmetri]]sk balance mellem det gode og det onde i mennesket.
