Gustaf Kossinna: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Ingen redigeringsopsummering |
Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5 |
||
(33 mellemliggende versioner af 14 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| color = #ccf
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
| fødested = [[Tilsit]], [[Østpreussen]]
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = {{flagikon|Weimarrepublikken}} Tysk
| beskæftigelse =
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| hæder = <!-- vises med label Udmærkelser -->
| hjemmeside =
| signatur =
}}
'''Gustaf Kossinna''' (født [[28. september]] [[1858]] i [[Tilsit]], [[
== Uddannelse og karriere ==
Kossinna var
== [[Kulturkredslæren]] ==
Kendetegnende for Kossinnas tankegang var opfattelsen om, at udbredelsen af arkæologiske fund kunne tages som udtryk for den tilsvarende udbredelse af et folk, og at forholdende yderligere lod sig udbygge ved at inddrage udbredelsen af de enkelte sprog.
[[Fil:Kossinna map.jpg
Kossinna fremstillede herefter en etnogermansk forhistorie. Kossinna mente, at germanernes "urheimat" eller oprindelige kerneområde havde ligget i Nordtyskland mellem Elben og Weichsel (Wisla) og i det sydlige Skandinavien og gik tilbage til yngre bronzealder. Ved at udarbejde kort over fordelingen af keramik, økser og andre genstande kunne kulturkredse og disses udstrækning udpeges. Etniske gruppers geografiske spredning lod sig udlæse af spredningen af fx bestemte typer af keramik.<ref name="Hallin 2002">Hallin 2002</ref> Ligeledes grave og bopladser udviste arkæologisk velafgrænsede kulturområder. Allerede i 1911 skrev Kossinna at:
:''”Skarpt afgrænsede arkæologiske kulturprovinser stemmer i alle tider overens med helt bestemte folk eller folkestammer.”''<ref>Baudou 2004:184</ref>
Under udarbejdelsen af sine teorier var Kossinna inspireret af og førte korrespondance med mange andre arkæologer, blandt andre den danske arkæolog [[Sophus Müller]] og de svenske arkæologer [[Oscar Montelius]] og [[Nils Åberg]].<ref>Baudou 2005:129ff; Petersson 2004:349f</ref> I 1931, et par uger inden sin død, blev Kossinna indvalgt i det svenska [[
Medvirkende ved udformingen af Kossinnas tanker synes at have været et ønske om et aggressivt og ekspansionistisk Tyskland. Han var blandt andet modstander af et selvstændigt [[Polen]], idet han anså, at der langs floden [[
== Kontroversen om germanernes oprindelse ==
Allerede i samtiden gav Kossinnas tanker anledning til indsigelser. En af hans tanker var, at indogermanerne ikke havde oprindelse i Indien, som benævnelsen antydede og som mange andre ariske fortalere mente, men derimod var opstået ved en blodblanding i forholdet 3 til 1 mellem prægermaner og præfinner (et angiveligt krigerisk folk, som levede i de nordlige dele af det nuværende Norden). Denne blanding af de oprindelige folk var sket ved, at præfinnerne (primitive, krigeriske, rå og hærdede) brød ind på prægermansk område og blandede sig med dele af dette folk, hvis efterkommere atter blandedes på et senere tidspunkt sig med de resterende prægermanere, som ikke var blevet erobret ved den første invasion fra nord og som boede i egnen omkring [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]]. Blandingen skulle have gjort, at alle germanere havde præfinsk blod i sig, men for størstedelen var af prægermansk herkomst. Nutidens [[
== Omstridt eftermæle ==
Linje 34 ⟶ 61:
* "Über verzierte Eisenlanzenspitzen als Kennzeichen der Germanen" (''Zeitschrift für Ethnologie'', Band 37, 1905; s. 369–407)
* "Großgartacher und Rössener Stil" (''Zeitschrift für Ethnologie'' 1908; s. 569 ff.)
* ''Die deutsche Vorgeschichte, eine hervorragend nationale Wissenschaft''; Curt Kabitzsch Verlag, Leipzig 1912
* ''Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie'', Kabitzsch, Würzburg 1911; 2. Auflage, Kabitzsch (= Mannus-Bibliothek, Band 6); Leipzig 1920; , ''Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie -Wikinger und Wäringer -'', Mannus-Bibliothek, Neue Folge Band 4, Photomechanischer Nachdruck der Ausgaben 1911 und 1929, Mannus-Verl. P. Wegener, Bonn 1978.
* ''Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefäße der Germanen'' (= Mannus-Bibliothek, Band 12); Kabitzsch, Würzburg 1913.
* ''Die deutsche Ostmark, ein Heimatboden der Germanen''; Berlin 1919.
Linje 43 ⟶ 70:
* ''Germanische Kultur im 1. Jahrtausend nach Christus''; Kabitzsch, Leipzig 1932
==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* Baudou, Evert, ''Den nordiska arkeologin – historia och tolkningar''. Stockholm 2004.
* Sarunas Milisauskas: "Historical Observations on European Archaeology" (S. Milisauskas (ed.): ''European Prehistory, Interdisciplinary Contributions to Archaeology, 7'' DOI 10.1007/978-1-4419-6633-9_2, C � Springer Science+Business Media, LLC 2011)
* Petersson, Håkan, ''Nationalstaten och arkeologin. 100 år av neolitisk forskning och dess relationer till samhällspolitiska förändringar''. Göteborg 2004 (Gotarc serie B, No 36).
== Eksterne henvisninger ==
* [http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/handle/raa/1357/1943_133.pdf?sequence=1 T. J. ARNE: "Urinnevånare och kulturbärare" (''Fornvännen'' 1943; s. 133-145)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140911115904/http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/handle/raa/1357/1943_133.pdf?sequence=1 |date=11. september 2014 }} (svensk)
* [http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2002_177.pdf Evert Baudou: "Åberg, Montelius och Kossinna" (''Fornvännen 97'' (2002); s. 178-190)] (svensk)
* [http://www.arkeologiskasamfundet.se/csa/Dokument/Volumes/csa_vol_13_2005/csa_vol_13_2005_s121-139_baudou.pdf Evert Baudou: "Kossinna Meets the Nordic Archaeologists" (''Current Svedish Archaeology'', Vol. 3, 2005; s. 121-139)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305001926/http://www.arkeologiskasamfundet.se/csa/Dokument/Volumes/csa_vol_13_2005/csa_vol_13_2005_s121-139_baudou.pdf |date= 5. marts 2016 }} (engelsk)
* [http://www.arkeologiskasamfundet.se/csa/Dokument/Volumes/csa_vol_15-16_2007-2008/csa_vol_15-16_2007-2008_s37-59_cornell_et-al.pdf Per Cornell, Ulf Borelius, Dan Kresa & Thomas Backlund: "Kossinna, the Nordische Gedanke, and Swedish Archaeology. Discourse and politics in German and Swedish archaeology 1900-1950" (''Current Svedish Archaeology'', Vol. 15-16, 2007-2008; s. 37-59)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304230533/http://www.arkeologiskasamfundet.se/csa/Dokument/Volumes/csa_vol_15-16_2007-2008/csa_vol_15-16_2007-2008_s37-59_cornell_et-al.pdf |date= 4. marts 2016 }} (engelsk)
* [http://www.karant.pilsnerpubs.net/files/Jones.pdf Siân Jones: ''The Archaeology of Ethnicity. Constructing identities in the past and present''; Routledge, London and New York 1997;] {{ISBN|0-203-43873-6}} (engelsk)
* [http://fornvannen.se/pdf/1940talet/1949_237.pdf Carl-Axel Moberg: "»Östgermaner» och »västgermaner». En fråga om ord — och principer" (''Fornvännen'' 1949; s. 237-245)] (svensk)
* [http://www2.le.ac.uk/departments/archaeology/people/rebay-salisbury/publications-1/Sorensen-Rebay%202008%20Urnfield.pdf Marie Louise Stig Sørensen, Katharina Christina Rebay-Salisbury: "The impact of 19th century ideas on the construction of ‘urnfield’ as a chronological and cultural concept: tales from Northern and Central Europe" (A. Lehoẽrff (dir.): ''Construire le temps. Histoire et méthodes des chronologies et calendriers des derniers millénaires avant notre ère en Europe occidentale. Actes du XXXe colloque international de Halma-Ipel''; Bibracte 2008; s. 57-67)]{{Dødt link|date=december 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (engelsk)
* [http://fornvannen.siteseeker.se/click/?ua=e542fabdd6acdd68ddf765b6994b436e&num=8&url=https%3A%2F%2Frp.liu233w.com%3A443%2Fhttp%2Ffornvannen.se%2Fpdf%2F1930talet%2F1932_052.pdf&resid=501772890 Nils Åberg: "Gustaf Kossinna" (''Fornvännen'' 1932; s. 52-54)]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (svensk)
{{Commonscat}}
{{FD|1858|1931|Kossinna, Gustaf}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Arkæologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Tyskere i 1900-tallet]]
|