Domstol: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Versionen fra 11. feb. 2017, 19:54 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Brugere, der kan se midlertidige kontoers IP-adresser, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 84.775 rediger fjerner ting "rekursiv" link ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 12. nov. 2023, 08:41 redigér fjern redigering Fispaul (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Brugere, der kan se midlertidige kontoers IP-adresser, Udvidede bekræftede brugere 2.105 rediger →Domstolsprøvelse af en forvaltningsafgørelse: Stavefejl! Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
(13 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: [[File:Zasedanietreteiskogosuda.jpg\|thumb\|right\|<center> Domstol ]] En '''domstol''' er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage [[rettergang]]. Domstolenes klassiske virkeområde er: * [[Afgørelser\|afgøre]] [[Ejendomsretlige tvister\|tvister]], * afgørelse af tvister, * ~~idømmelse~~idømme afog udmåle [[straf]], ogsamt * ~~afgørelse af~~afgøre spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. I lande med et [[demokrati]]sk styre, er det en grundlæggende del af [[magtens tredeling]], at domstolene er uafhængige – "'''''den dømmende magt'''''". I Danmark er det stadfæstet i [[Grundloven]]s bestemmelser blandt andet om, at den dømmende magt er ved domstolene alene (§ 3, 3. pkt.), at den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov (§ 61) samt at retsplejen skal holdes adskilt fra forvaltningen (§ 62). == De danske domstole == [[Højesteret]] er den øverste domstol og pådømmer ankesager fra [[landsret]]terne, som består af [[Østre Landsret]] og [[Vestre Landsret]]. Endvidere findes [[Grønlands Landsret]]. Højesteret kan desuden pådømme sager, som er begyndt i [[byret]]ten, men som med [[Procesbevillingsnævnet]]s tilladelse kan ankes fra landsretten (en ~~såkalt~~såkaldt 3. instansbevilling). Der findes en byret for hver [[retskreds]] i Danmark, og her starter de fleste [[retssag]]er. Civile sager om store pengebeløb kan dog begynde i landsretten. ~~og visse~~Visse alvorlige [[straffesag]]er (fx [[manddrab]]) starter altid i landsretten. Herudover findes [[Sø- og Handelsretten]] i København og Tinglysningsretten i Hobro. Af specielle domstole findes der også [[den Særlige Klageret]], samt [[Rigsretten]]. [[Arbejdsretten]] er derimod ikke en almindelig domstol i traditionel forstand, men dens virke og beføjelser minder meget om de almindelige domstoles. I Danmark findes der desuden en lang række organer, som ikke er egentlige domstole, men hvis virke minder om domstoles. Dette gælder f.eks. ekspropriationskommissioner, præste- og bisperetten og hegnssyn. I modsætning til en række andre europæiske lande findes der ikke en særlig forvaltnings- eller forfatningsdomstol i Danmark. Derfor behandler de almindelige domstole også spørgsmål om [[Grundloven]]. Linje 27: == Domstolsprøvelse af danske loves grundlovsmæssighed == Fordelingen af statsmagten i Danmark følger af ~~Grundlovens~~Grundloven § 3, 3. pkt., hvorefter domstolene har den dømmende magt. Traditionelt har denne kompetence indebåret afgørelse af civilretlige sager og idømmelse af straf,. ~~men det er~~Men i dag er det fast antaget, at domstolene i Danmark også har kompetence til at pådømme spørgsmål om loves grundlovsmæssighed. Denne retstilling blev endelig fastslået ved afgørelsen i sagen om [[Tvind]]-loven i 1999, hvor Højesteret med domstolsafgørelsen [[Ugeskrift for ~~første~~Retsvæsen\|U]].1999.841 ~~gang~~H ifor ~~Danmark,~~første gang kendte en lov for ugyldig som stridende mod Grundloven.<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Tvind-dommen Tvind-dommen] på lex.dk</ref> == Domstolsprøvelse af en forvaltningsafgørelse == Domstolsprøvelse af en [[Afgørelser\|forvaltningsafgørelse]] følger af Grundloven § 63.<ref>[https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-6/paragraf-63 Grundloven paragraf 63 med kommentar] på ft.dk</ref> Domstolsprøvelse omfatter især [[Sagsbehandlingsregler\|sagsbehandlingsfejl]] eller afgørelse i strid med [[proportionalitetsgrundsætningen]]; eller hvis afgørelsen er udtryk for [[Magtfordrejningsprincippet\|magtfordrejning]].<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/domstolspr%C3%B8velse domstolsprøvelse] på lex.dk</ref> == Internationale domstole == [[Den internationale straffedomstol]] (ICC: International Criminal Court) har sæde i [[Haag]]. Formålet med ICC er at straffe fysiske personer, som er individuelt ansvarlige for "de alvorligste forbrydelser, som vedkommer hele det internationale samfund" såsom [[folkedrab]] og forbrydelser mod menneskeheden. [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] kan tage en dansk sag op, hvis der ansøges om dette, og de nationale prøvelsesmuligheder er udtømt. Højesteret har indtil nu rettet ind efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme, hvilket f.eks. skete i [[Jersild mod Danmark\|Grønjakke-sagen]] mod [[Jens Olaf Jersild]]. == Se også == Linje 43 ⟶ 46: == Eksterne henvisninger == {{wiktionary\|domstol}} * [http://www.domstol.dk Domstolsstyrelsens hjemmeside] {{Webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20121119091120/http://www.domstol.dk/om/otherlanguages/english/publications/Publications/Domstolsst_profilbrochure_UK.pdf \|date=19. november 2012 }} [http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20060150205 Byretternes tingsteder] [http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20060104005 Landsretternes tingsteder] == Referencer == <references /> {{Statskundskab}} Linje 51 ⟶ 58: [[Kategori:Retsvæsen]] [[Kategori:Retsvidenskab]] [[Kategori:Juridiske begreber]] [[Kategori:Jura]]