Nominativ: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
m r2.6.4) (Robot tilføjer fy:Nominatyf |
info baseret på GDS, C&C til afskaffelse af uheldige påstande om 'korrekt' stof |
||
| (29 mellemliggende versioner af 24 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
'''Nominativ''' (nævnefald) er
{{Grammatik}}▼
▲'''Nominativ''' er et grammatisk [[kasus]]. Det bruges til at gøre det muligt at skelne mellem, hvem eller hvad der udfører en handling, og dét der bliver påvirket af handlingen. Et grundled i en sætning vil altid stå i nominativ. På dansk er det kun for [[pronomen|personlige pronominer]], der gøres forskel på nominativ og [[akkusativ]].
Eksempler:
* Jeg ramte bolden.
* Bolden ramte mig.
Ordet "jeg" er nominativ, mens "mig" er akkusativ. Der er dog en del stilistisk og anden variation i brugen af kasus på dansk, og det betyder at der ikke er et 1:1-forhold mellem nominativ og status som subjekt.<ref>{{cite web |last1=Petersen |first1=Jan Heegård |last2=Schack |first2=Jørgen |last3=Jensen |first3=Eva Skafte |title=Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance|url=https://www.lingoblog.dk/tak-til-alle-de-der-goer-en-indsats-for-vores-sikkerhed-om-talestile-og-nultolerance/ |publisher=Lingoblog.dk |access-date=17. april 2022 |language=da-DK |date=2. juli 2019}}</ref> Det er nemlig almindeligt, at bruge oblik form af subjekter der er sidestillede (fx "mig og Karoline går i biografen nu") og subjekter med modificerende led (fx "ham der vil i biografen med dig" og "dem der har lyst, tager i biografen").<ref>{{Cite book|title=Dansk grammatik|last=Christensen|first=Lisa Holm|publisher=Syddansk Universitetsforlag|year=2014|isbn=978-87-7674-777-0|location=Odense|pages=90|last2=Christensen|first2=Robert Zola}}</ref><ref>{{Cite book|title=Grammatik over det Danske Sprog|last=Hansen|first=Erik|publisher=Det Danske Sprog- og Litteraturselskab|year=2011|isbn=9788775330447|location=København|pages=437-442|last2=Heltoft|first2=Lars}}</ref> Dermed markerer nominativ nærmere specifikt et usammensat, altså syntaktisk selvstændigt, eller ikke-komplekst subjekt.
'''Personlige pronominer''' bøjet i nominativ.
* 1. person, ental — jeg
* 2. person, ental — du, De
* 3. person, ental — han, hun, den, det
* 1. person, flertal — vi
* 2. person, flertal — I, De
* 3. person, flertal — de
'''
* 1. person ental
* 2. person ental
* 3. person ental
* 1. person flertal
* 2. person flertal
* 3. person flertal
'''Nominativ med infinitiv''': se under [[Akkusativ med infinitiv#Nominativ med infinitiv|akkusativ med infinitiv]].
==Kilder==
{{reflist}}
[[Kategori:Grammatik]]▼
{{Sprogstub}}
▲{{Grammatik}}
{{autoritetsdata}}
▲[[Kategori:Grammatik]]
[[Kategori:Kasus]]
| |||